Om os

HISTORIE: ETP Consult er grundlagt i 2005 af tre færøske stærkstrømsingeniører. De rejste til Danmark for at realisere drømmen om egen virksomhed med speciale på det eltekniske område. Virksomheden har siden haft en sund vækst, og ETP Consult har i dag hovedsæde i Danmark og afdelinger på Færøerne og Grønland.

KOMPETENCER: Uvildig elteknisk rådgivning med kunden i centrum. Det er princippet, som ETP Consult arbejder ud fra. Vi har mange års erfaring i at analysere og projektere elforsyningsanlæg og udbygge transmissions– og distributionsnet med høj-, mellem- og lavspændingsniveauer. ETP Consult har erfaring med programmering af beskyttelsesrelæer og opsamling af nøgledata via RTU og grafisk fremstilling i SCADA, som giver brugervenlig drift og vedligeholdelse af koblingsstationer.

ERFARING: ETP Consult yder elteknisk rådgivning til forsyningsselskaber, blandt andre energiselskabet Nukissiorfiit på Grønland. ETP Consult har erfaring med forundersøgelser, skitseprojekter, projektering samt tilsyn og ledelse ved udførelse af opgaver til virksomheder eller til hele byer som Nuuk i Grønland. Vores erfaringsgrundlag er opbygget gennem mange års arbejde i elforsyningsbranchen. ETP Consults kunder spænder over private virksomheder, hospitaler, institutioner, boligforeninger, butikskæder, forsyningsselskaber og offentlige myndigheder.

ETP Consult ApS har “ansvarsforsikring for erhverv” hos Tryg Forsikring A/S.